|
Eriksen-Huset, antagelig
fra 1700-tallet
«En af Tilrums nuværende Beboere, ved Navn Hans Aas, arvede efter sin
Svigerfader der boende paa Moe, en Stuebygning, som han lod opsætte tæt
nedenunder den tidtmeldte Lunderhoug, og lod tillige en Kjælder graves;
under Gravningen fandtes bearbeidede Grøndtsteen, der vare krummede ligesom
de skulde have været over Vinduer eller Indgange, og Kirkesanger J. Ottesen bragte endom en av disse Stene til Mossem, hvor jeg selv har set den, og
hvor den endnu ligger til Eftersyn. Ved at betragte den Plads, hvorpaa den
førnævnte Stuebygnin er sat, synes det klart, at der har været noeget ag
Vigtighet, og muligens var det Umagen værd, om en Oldgransker vilde gjøre
sig den Moerskab at kige ind i Høien. Der fandtes og endeel rustet Jern,
samt et lidet Stykke Bly, og videre blev der, som sagt, ikke gravet, uden
det Ubetydelige som Kjælderrummet indog. - Af Kæmpegrave gives der nogle
nordenfor Gaarden».
Sitat fra beskrivelse over Brønnøe hovedsogn 1848. |
|
Like før 1900 årsskiftet kom familien Eriksen fra Tjøtta og bosatte seg i
dette huset som skulle vise seg å stå på kirkeruinene. Først på 1900-tallet
kjøpte Rikhard Eriksen tomt og flyttet huset dit det står i dag. Rikhard var
skomaker og hans sønn Sigurd drev handel i uthusene hos Eriksen til først på
1960-tallet tror jeg.
Sist på 1800-tallet bodde det en mann er. Han mistet sin kone, giftet seg
med ei som var 26 år yngre. Når han fikk barn kom det fram beskyldninger om
at han kanskje var for gammel til å være far. Han tok seg så nær av dette at
han til slutt forlot heimen. Senere tok han sitt eget liv. Før lokket ble
lagt på kista, la en mann en tollekniv under hodet på mannen og ei salmebok
i hånda. Noen undret seg, men da sa mannen at han måtte da ha noe å verge
seg med når han kom til «Hælvete».
Eriksenhuset og uthusene bruker vi som depot for gamle ting vi får. De er
snart overfylt av slike ting. Eriksenhuset er i noenlunde brukbar stand. |
